Saglig argumentation efterlyses…
Jesper Eising skriver den 22. august 2008 i en kommentar i Berlingske Tidendes magasinsektion sin uforbeholdne og subjektive mening om Kim Larsens kampagne mod rygeloven. Jeg deler langt fra kommentarens holdninger, men det skal i første omgang ikke være mit udgangspunkt at anfægte Eisings meninger eller ideologiske ståsted.
Jeg tillader mig at gå ud fra, når man læser en kommentar fra en journalist, ansat på Berlingske Tidende, at man vil finde saglig og objektiv argumentation. Det har Jesper Eisings kommentar imidlertid ikke været udsat for.
På Kim Larsens plakater, som i denne tid pryder gadebilledet findes teksten »Tillykke med rygeloven. Gesundheit macht frei«.
Jesper Eisings største anke mod kampagnen er den direkte sammenligning af det danske rygeforbud og nazismen. Og argumentet går i sin irrationelle enkelthed på, at en sådan sammenligning er ”snotdum”.
Sammenligningen ville have været snotdum, hvis det var en direkte sammenligning mellem rygeforbudet og nazismen, men det er det ikke. Kampagnen er en sammenligning med det rygeforbud, som de tyske nazister var de første i verden til at indføre.
”Undskyld, men det er hverken begavet, provokerende eller tankevækkende, det er ganske enkelt snotdumt”, hedder det i kommentaren.
Nu betragter jeg Kim Larsen som et ganske godt begavet menneske, men det fremgår ikke nogle steder af hverken kampagnen, Kims egne ellers hans managers ord, at kampagnen skulle være særligt begavet.
Hvorfor er det så snotdumt?
Jesper Eising synes at have misforstået pointen. Nemlig, at det på ingen måde skal betragtes som en sammenligning. I virkeligheden drejer det sig blot om simpel kommunikation. At låne hele eller dele af før brugte udtryk, fraser, sætninger, ord, billeder etc. er et gammelkendt kommunikativt trick, fordi der ringer en klokke inde i hovedet på modtageren, og det er præcis, hvad Kim Larsen i sin kampagne har benyttet sig af.
Arbeit macht frei! – Gesundheit macht frei!
Så ikke en direkte sammenligning – nærmere et associationssæt.
Nuvel, Jesper Eising mener ligeledes at kunne få øje på et lighedstegn mellem regeringen og Dansk Folkeparti og den rendyrkede fascisme i Kim Larsens kampagne.
Nu er fascisme og nazisme ikke det samme, hvilket også gør det svært for mig at se, hvorfor Kim Larsen angriber større politiske effekter end lige netop rygeforbudet i kampagnen. Og hvis Eising med fascisme mener nazisme, kan rygeforbudet i datidens Tyskland vel næppe alene ophæves til generel nazisme.
Men Jesper Eising har ret i én ting. Debatten er vigtig, hvorfor den også må føres på et sagligt plan.
Rygeforbud – sundhedsfremme eller frihedsberøvelse?
Min egen mening om rygeforbudet skal være til gode – den tager vi en anden gang! Måske tager jeg den med Jesper Eising over en øl.
