Laudrup i front for United-modellen i Brøndby
Selvom Per Bjerregaard ikke vil gå af, skal han tænke nyt og holde op med at blande sig i den sportslige ledelses arbejde i Brøndby.
Der hersker udbredt enighed om, at Brøndbys krise startede ved farvellet til Michael Laudrup og Faxe i 2006. Dengang kunne klubben ikke blive enig med d’herrer om en kontraktforlængelse. Eftersigende handlede uenigheden om den eventuelle nye kontrakts længde. Den tror jeg ikke på. Der havde lang tid forinden været debat om Laudrups krav om at få mere indflydelse på spillerindkøb og mere ansvar for den overordnede sportslige linje i klubben.
Uenigheden resulterede som bekendt i, at Laudrup og Faxe tog deres gode tøj og drog på mere eksotiske eventyr i det sydeuropæiske – og det med en vis succes. De to havde ganske vist bevist deres trænerevner sammen i Brøndby, hvor de havde skabt et af Danmarkshistoriens bedste og mest velspillende mesterhold, der tog titlen i 2005. Men det var vist kun velkendt tysk og Bayern Münchensk fodboldheld, der gjorde, at Laudrup og Faxe ikke fik ført Getafe til tops i Uefa-cuppen.
Brøndby ansatte René Meulensteen som afløser for Laudrup. Han endte med kun at blive i klubben i et halvt år. Han forlod klubben med ordene: “Brøndby er en syg klub, hvor en hasteoperation er det eneste middel, hvis man vil blive rask igen”. Ikke bare demonstrerede han godt tag i medierne, eftersom direktøren jo var læge. Endnu vigtigere tog han sin faglige stolthed med sig, fordi han ikke ville finde sig i at være træner i en klub, hvor han ingen indflydelse havde på, hvilke spillere, der skulle være i truppen. Han så et problem – ville smide Per Nielsen, Thomas Rytter og Marcus Lantz på porten, fordi de skabte uro i truppen – men han fik ikke lov at løse det.
Til den dag, jeg dør, vil jeg hævde, at Meulensteen havde ret.
Siden vendte Meulensteen tilbage til Manchester United, hvor han før opholdet i Brøndby havde været talenttræner. Her er han ansat som 1st Team Coach med daglig afrapportering til ingen ringere end den ubestridt mest succesfulde manager i fodboldhistorien, Sir Alex Ferguson. Og siden Meulensteens lejrskoleophold i Brøndby er det i al ydmyghed blevet til tre engelske mesterskaber og to Champions League-finaler, hvoraf den ene blev vundet.
Men Per Nielsen var klubmand, ham smider man ikke bare sådan ud, så længe Per Bjerregaard er chef. De to andre havde doktoren med sved og tårer skaffet til klubben. De kunne ikke være problemet. Det blev dem eller Meulensteen. Det blev Meulensteen.
Siden fulgte en lille optur for Brøndby, fordi Frelseren – Brøndbys Barack Obama – Tom Køhlert, for Gud ved hvilken gang trådte til og reddede klubben og Per Bjerregaards ære. Sådan da.
For der var vel ingen, der rigtigt troede, at Brøndby var tilbage på topsporet med pokaltitlen i 2008 eller førstepladsen i ligaen ved samme års udgang. Det var som om, der var noget soliditet, der manglede. Noget stabilitet. Noget substans. Især i spillermaterialet.
Man talte – især i pressen – i Laudrup-tiden om, at hvis man skulle lokke Laudrup og Faxe til at blive, skulle det være med en model, hvor man i stedet for en assistenttræner, en cheftræner og en sportsdirektør, slog de to sidste sammen og oprettede en managerstilling til Laudrup og havde en førstetræner (1st Team Coach) – Faxe – ved hans side. Men dengang havde doktoren uendeligt travlt med at få sin egen søn kørt i stilling som sportsdirektør. En stilling, Bjerregaard-dynastiet måtte give køb på, hvis Laudrup skulle have sportsdirektørens opgaver.
Nu er Anders Bjerregaard ude, og Brøndby mangler en sportsdirektør. Fra sommer mangler man også en træner. Laudrup og Faxe står uden job. Spørgsmålet må være indlysende:
Er det tid til at give Laudrup det, han ville have dengang? Ansætte ham som manager med Faxe som 1st Team Coach?
I hvert fald må der tænkes nyt i jobbeskrivelserne. Det er muligt, at intet rigtigt bliver godt i Brøndby, før Per Bjerregaard er helt væk, men et lidt skridt på vejen ville være at give den sportslige ledelse de arbejdsbetingelser, som heller ikke Kent Nielsen fik.
Om end det ikke bliver Laudrup, skal Brøndbys nye træner have ansvar for spillerhandler, truppens beskaffenhed og den sportslige linje. Samtidig skal han have en højre hånd, som udmønter disse idéer og visioner i praksis på træningsbanen.
Og alt dette uden indblanding fra klubbens ledelse.
