Casperravnsted’s Weblog

Vi har hørt på i mange år, at de unge bliver yngre.

Bekymrede mødre ringer ind til Mads og Monopolet på P3, fordi deres døtre vil have højhælede sko på til en sodavandsfest, når de kun er 13 år gamle. Aviserne skriver spalter op og ned om undersøgelser, der viser, at de unge drikker mere. Og ikke mindst, at de gør det tidligere.

Når det bekymrer os, at de unge drikker mere, bliver mere uselvstændige og ukritiske, når de ser reklamer og tv, er det muligvis ikke uden grund. Men hvis vi viste de unge lidt mere tillid, kunne de få muligheden for at bevise, at det modsatte er lige så sandt.

Og hvorfor skulle man ikke kunne have en politisk mening og gå til stemmeurnerne, når de er 16 år?

Det umiddelbare svar er, at regeringen med Dansk Folkeparti i spidsen ikke vil have det. Og argumentet, som naturligvis ikke forlader Dansk Folkepartis private gemakker, er, at hele deres politiske strategi ville falde fra hinanden.

Langt størstedelen af deres vælgere befinder sig beviseligt blandt den ældre del af befolkningen. Og blandt den yngste del af vælgerskaren er deres opbakning umiddelbart relativt begrænset. Så hvis man lagde to ekstra årgange på i den yngre ende, ville de uden tvivl miste lidt procentvis vælgertilslutning.

Spørgsmålet er om den frygt, som Dansk Folkeparti altså må skjule, overhovedet er begrundet.

Lektor i statskundskab fra Syddansk Universitet, Klaus Levinsen, virker som en, der ved noget om, hvorfor valgretsalderen skal sættes ned til 16 år. Og Klaus Levinsens argumenter tyder på, at den frygt som Dansk Folkeparti prøver at overføre til befolkningen ikke nødvendigvis giver mening.

»Unge er generelt set ikke mere venstreorienterede end de ældre generationer. I 90′erne stemte et flertal af de unge for eksempel borgerligt«, er han citeret for at sige i Politiken den 11. november.

Jeg vil umiddelbart medgive strategerne i Dansk Folkeparti, at det unge flertal nok ville pege mod venstre nu. Men det har mere at gøre med, hvem der sidder i regering. De fleste unge er næsten per definition rebelske mod det etablerede system – om det så går den ene eller den anden vej. Men eftersom regeringen i Danmark omtrent skifter side i tinget hver tiende år og har gjort det jævnt de sidste mange år, må selv Dansk Folkeparti kunne få øje på en vis retfærdighed.

Citatet ovenfor er fra en artikel, som omtaler det prøvevalg, som 31 danske kommuner afholder blandt 16- og 17-årige op til kommunalvalget den 17. november. Initiativtageren er Dansk Ungdoms Fællesråd, som naturligvis ønsker at sætte fokus på, at de unge ikke er enig i den generelle holdning blandt danskerne – at de 16- og 17-årige er for umodne til at være en del af demokratiet.

Man kan vel argumentere for, at jo flere man udelukker fra demokratiet, jo mindre demokrati er der vel i realiteten tale om.

Og så er der professoren i statskundskab fra Københavns Universitet,  Kasper Møller Hansen, som heller ikke forstår modviljen mod at give de unge ret til at stemme.

»Meget forskning argumenterer for at sætte valgretsalderen ned, fordi det kan være med til at skabe et demokratisk gen tidligere«, siger han i Politiken. I psykologien og filosofien handler om at føle, at man er en del af noget, for at det skal give mening. Så hvis de unge føler, de er en del af demokratiet, vil de højst sandsynligt også interessere sig mere for det.

Det skal retfærdigvis nævnes, at de to formelle regeringspartier har givet udtryk for modstand mod at nedsætte valgretsalderen, og at Det (skizofrene) Radikale Venstre tvivler. Men spørgsmålet er, om ikke regeringen, til dels de radikale og ikke mindst Dansk Folkeparti skal genoverveje deres frygt for at udvide demokratiet, som de jo ellers er frontløbere for.

»Noget handler om, hvordan partierne ser på de unge. Om man ser på dem som en gruppe mennesker, der er parate til at tage et politisk ansvar. Eller om man ser dem som nogen, der skal opdrages og rundes, før de kan få ansvar«, som den gode Klaus Levinsen fremlægger det. Tilliden til de unge må utvivlsomt gå demokratiets ærinde.